HISTORIEN OG HISTORIEN
Dette sted synes at være uden fortid. Imidlertid historiceres det nu:
en endeløs montage træder i stedet for historien.
Overvågningskameraerne registrerer noget det menneskelige øje,
eller de de der færdes her, ikke ser. Dette ´noget´ er som et billede
af en parallel virkelighed, noget der er ved siden af eller skudt
udenfor. Det er forskudt i tid og rum fra det sted vi færdes i, men
med bevidstheden om eksistensen af den endeløse registrering af
vore bevægelser og handlinger i arkitekturen opstår ikke bare
følelsen af at befinde sig i en slags fotografisk dobbelteksponering,
men også af konstant at have et blik rettet mod sig. Om det er et
menneskeligt eller kunstigt blik, er i denne sammenhæng
ligegyldigt. Et blik er et blik, og er under alle omstændigheder
regulerende og begrænsende, kontrol bliver til selv-kontrol.
Rummet, arkitekturen og adfærden fordobles idet alt dette
historiceres: videooptagelserne ville, hvis de blev klippet sammen,
blive til en tavs montage, det elektroniske panoptikon ville gengive
fragmenter af menneskers adfærd i det offentlige rum, og det er i
dette tilfælde et rum, der i sin modernistisk-utopiske oprindelse var
tænkt som åbent, fælles og frit.
Registreringen ville som film, som kunstværk, måske være mest
interessant i kraft af sin suspense: i de spøgelsesagtige sekvenser,
ændringer i lys, skygge og mørke, og ikke mindst i kraft af hvad
den ikke ville vise: kameraernes døde vinkler, de skjulte steder, de
skjulte handlinger, den skjulte historie.
Og udenfor, tæt på, ligger de kunstige bjerge.
Lars Buchardt
No comments:
Post a Comment