Dorthe Abildgaard: Site & Vision

SITE & VISION 

af Dorthe Abildgaard

Peter Frimand og Lars Buchardt har i udstillingen Site & Vision  konstrueret rum, der skiftevis leder og desorienterer betragteren gennem steder og perceptionsmåder – derfor udstillingstitlen Site & Vision som to helt centrale begreber begge kunstnere arbejder med.

Frimand og Buchardt har siden 1990erne arbejdet med installation, skulptur, video og foto, der placerer deres arbejder i et kulturelt felt, hvor det levende og dokumentariske billede har stor udsagnskraft (eksempelvis i filmindustrien) – eller hvor det ofte udvikler en tendentiøs kollektiv eller vanedannende passivitet (i receptionen af det generelle mediebillede TV, reklame og overvågningsindustrien).

Frimand og Buchardts arbejder knytter sig til en dystopisk retning indenfor nutidskunsten der fra 60erne og frem til i dag søger at undergrave eller forskyde det velkendte for at forstærke betragterens oplevelse af tilstedeværelse – i det konkrete rum på udstillingen – og som socialt og kulturelt individ i verden. Begrebet vision er hos Frimand og Buchardt knyttet til et tvetydigt fantasibillede, og et omfattende og kompleks rum domineret af modsatrettede kræfter. Dette ses eksempelvis af den måde Buchardt bevidst tilsidesætter populærfilmiske konventioner og traditioner (og dermed de undertrykkende kræfter de stimulerer alene ved deres sprog) ved at anvende brud og umiddelbar mangel på sammenhæng som form i sine videofortællinger, samtidig med at han anvender filmens og TV-mediets udfoldning i tid.

Nobody Is Interested In The Future, Lars Buchardt, 2011

Nobody Is Interested In The Future, Lars Buchardt, 2011

Video her:
http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio

The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

Buchardts videofilm The Future does not need us er en form for automatskrift, hvor kunstneren gennem collage og montageformen bevidst tilstræber en adgang til de ubevidste lag og randperceptioner som bevidstheden vanemæssigt sorterer fra, eller omvendt indoptager uden nærmere analyse eller refleksion. Collagerne vises som billedsekvenser uden umiddelbar indre sammenhæng, uden fortællemæssig eller følelsesmæssig plot og med en hård manipuleret reallydside, der forstærker indtrykket af et råt aftryk af den visuelle mediebårne erfaring som usorterede ophobninger.

The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

Video her:
http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio

Buchardt tilstræber, med billedstrømmens selvforstærkende sammenbrud af syntaks, en så ufiltreret iagttagelse som muligt for, med denne taktik, at skærpe refleksionen i forhold til, hvilket blik og virkelighedsopfattelse collagerne skaber grundlag for. Taktikken er som Michel de Certeau beskriver ”...a tactic insinuates itself into the other’s place, fragmentarily, without taking it over in its entirety, without being able to keep it at distance.. (A) tactic…is always on the watch for opportunities that must be seized “on the wing”. Whatever it wins, it does not keep. It must constantly manipulate events in order to turn them into opportunities” (1). Billedflowets præsentation af den visuelle medieformidlede virkeligheds fysiske objekter, landskaber, krigsscener, mennesker, rum spiller på ideen om billedet som følelsesskabende, tragedien som fremmedgørende, krigen som trivial- og trusselbillede, menneskets fremtid som angstfremkaldende. Men samtidig er videoens succesive brudstykker af manipuleret virkelighed med til at overliste den tilvante optik, og genvinde evnen til at ænse, hvad vi ser og dermed fange noget uforudset, måske ubevidst og gribe tiden og verden i dens fragmentariske men velkonstruerede og ideologibårne futurisme.  

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

Frimand har også en grundlæggende intention om at bevidstgøre om de syns- og billedteknologier vi omgiver os med uden kritisk stillingstagen. Konstruktionen af rum er hos Frimand ofte forankret i brugen af video som spejlbillede eller anvendelse af spejlet som dobbelteksponeret virkelighed i installationen, hvormed oplevelsen af det fysiske rum stedse forskydes i en spejlende gentagelse af samme. Konstruktionen er ikke objektiv men baseret på en menneskelig erfaring med den omgivende verden, og knytter sig som Buchardts værk til et moderne realismebegreb.

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

Hos Frimand er værkets realisme subtilt knyttet til observations- og overvågningsmekanismer i det moderne samfund. Disse mekanismers karakteristika er, at de udgør en slags skyggekabinet for vores færden i forskellige rum, og derfor også som en slags skyggekabinet for idéen om det offentlige rum, og for vores forestillinger om virkeligheden. Frimand konstruerer i sine installationer lignende ’skygger’, ikke for ukritisk at overføre praksis i samfundet til billedkunstfeltet, men for at skabe en konkret kritisk æstetisk oplevelse i sine installationer, netop som den opleves og erindres dér i forhold til den omgivende virkelighed.

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

I Frimands installation Spectator (making a shadow of doubt with a flashing light) krydser tre perceptionsmodi hinanden med betragteren som centrum. I loftet hænger en langsom roterende cirkulær skive, hvorpå der projiceres videobilledet af en hånd der drejer et spejl. Spejlet, der holdes op mod beskueren i videofilmen, foregiver at indfange og reflektere lyset fra en stærk dagslys kilde og veksler med en spejling af beskueren indtil spejlbilledet blændes ud af lyset fra installationens filmlampe. ”Værket refererer til en sansning af forholdet mellem æstetisk oplevelse og virkelighed. Mellem håndens forsøg på at fastholde og gengive virkeligheden og det der er en ofte ikke-synlig virkelighed omkring kunsten: betragteren;udstillingsgæstens eget slørede spejlbillede”. Som hos Buchardt oplever betragteren her en montagelignende form anvendt i et tid-rum kontinuum, der skaber et frirum for refleksionen. Men den næsten chokagtige vekslen mellem repræsentationen af kunstnerens forsøg på at indfange virkelighedens forskellige fremtrædelsesformer (billedsekvensen med hånden der drejer spejlet) og betragterens samtidige oplevelse af sig selv i udstillingsrummet (spejlbilledet af betragteren selv) konfronteres det æstetisk rum og refleksionen med overvågningsteknologiens idé om objektivitet. Som Frimands titel siger, det æstetiske og den seende virkelighed krydser blik i ”a shadow of doubt with a flashing light”.

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011.

Programmeret lys og Full HD video, motor, lampe, projektionsskive, spejl 

En roterende skive hænger fra loftet og drejer rundt ved en motor. På den ene side af skiven er en projektionsskærm, hvor der bliver projiceret en video af en hånd, som holder et spejl, og på den anden side er monteret et spejl, der reflekterer lyset fra en lampe. Værket tager hele rummet i brug ved henholdvis at kaste projiceringens og lampens refleksion rundt i rummet, og spiller derved på både en rumlig og tidslig faktor i forhold til tilskuerens oplevelse af refleksion og samtidighed.

Dokumentationsvideo her:

http://www.youtube.com/watch?v=12epNH_jgMA&feature=youtube_gdata_player

Sammenfattende har Frimand og Buchardt en kritisk tilgang til enhver tendens til kulturel dominans – om den tager form som den mediebårne virkelighed eller i overvågningssamfundets mekanismer. De deler en grundlæggende skepsis overfor det normative; rum og gaders postulerede anonymitet eller billedskærmens tilsyneladende objektive billedstrøm, og de arbejder ’taktisk’ for at bruge en term fra Michel de Certeau, og med en vis desillusionerende eller i hvert fald en postutopisk idé om virkeligheden. Relationerne som disse to kunstnere skaber til virkeligheden har meget til fælles med Bertolt Brechts idé om, at kunsten skal formidle en fremmedgørelse, der skal forstyrre den ’normale’, normative og socialiserende billed- og sanseerfaring.

Dorthe Abildgaard

Artiklen (redigeret) blev publiseret i Skovhusnyt nr. 5/11.29. årgang i forbindelse med Buchardt og Frimands udstilling Site & Vision 24.9 – 6.11 2011 i Skovhuset ved Søndersø.

1. Michel de Certeau, The Practice of Everyday Life. Berkeley:University of California Press, 1984, p.xix.

Dorthe Abildgaard 
(f. 1964) er uddannet cand.phil. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med studier ved La Sapienza universitetet i Rom og ophold på Accademia di Dinamarca.

Hun har arbejdet som kunstnerisk leder af Skovhuset ved Søndersø 2006-2012 og som curator ved Billedkunstcenteret og Center for Dansk Billedkunst 1999-2005, hvor hun bl.a. har kurateret det danske bidrag til Venedig Biennalen i 2001 med kunstnerne Ursula Reuter Christiansen og Henning Christiansen; Michael Elmgren og Ingar Dragsets bidrag til Sao Paulo Biennalen i 2003, og i samarbejde med Marianne Krogh Jensen, Jakob Jakobsen og Henriette Heises ’Info Center’ til Melbourne Biennalen i 1999 foruden at hun har kurateret en række danske og internationale udstillinger ved Sorø Kunstmuseum 1995-1999. Dorthe Abildgaard har endvidere skrevet artikler om dansk samtidskunst i international perspektiv for internationale og nationale tidsskrifter, og konciperet og realiseret seminarer med danske og udenlandske kunstnere.



En stor tak til Dorthe Abildgaard for denne artikel.
LB

Spectator 

- dokumentationsvideo her:

http://www.youtube.com/watch?v=12epNH_jgMA&feature=youtube_gdata_player

Nobody Is Interested In The Future

http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio

The Future Does Not Need Us

http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio


Interview med Lars Buchardt in the art magazine Superpaper

(pg 8 in pdf) 

http://bondigeekmedia.blob.core.windows.net/dasplatforms/media/pdf/Issue%2023.pdf